SAMME VÆRDIGRUNDLAG SIDEN 1921

Vores kunder kommer igen, fordi vores arbejde er i orden. Det har været værdigrundlaget for Wilhelmsen Maler, siden den blev grundlagt. Og det er på, at vi har eksisteret i fire generationer.

PRIVAT

Et godt resultat begynder med erfaring, de rigtige materialer og den rigtige indstilling. Det får du, når du vælger Wilhelmsen Maler til at male, spartle, tapetsere eller lægge epoxy-gulv i dit hjem. Et godt resultat betyder i vores optik, at væggen også ser pæn og ensartet ud flere år senere. Når solen har kastet sit falmende skær på malingen. Når ungerne har bumpet ind i den med deres legetøj. Eller når den er blevet vasket, efter at far kom til at spilde kaffe ud over den.

Med malerarbejde er det sådan, at fejlene ofte først kommer til syne lang tid efter, at malerrullen er vasket ren. Hvis malingen ikke er rullet på i et ensartet mønster, eller hvis der er malet hvidt på hvidt, kan det være svært at se med det blotte øje i starten. Men fordi dagslyset bleger forskelligt på ny og gammel maling, bliver forskellene at se med tiden. Det er der, du ser kvaliteten af veludført malerarbejde. Og det er der, den dyre maling og den rigtige maler i længden kan vise sig at blive den billigste løsning.

Et godt resultat betyder også, at farvesammensætningen er den rigtige. For hvilken hvid skal du vælge? Hvordan ser farven fra farvekortet i virkeligheden ud, når den kommer op på væggen? Og hvordan vil den tage sig ud med lysforholdene i lige netop din stue? Den slags rådgivning følger med i prisen, når du vælger os til at udføre dit malerarbejde.

Hos Wilhelmsen Maler er vi også meget bevidste om, at vi vores forretning kun kan overleve i et tyndt befolket område som det sydvestlige Sønderjylland, når kunderne kommer igen. Det har de gjort i fire generationer, og det er ikke kun på grund af det endelige resultat.

Når vi arbejder for private kunder, er der nogle ting, vi lægger særlig vægt på. For det første gør vi os umage for at afstemme forventninger, inden arbejdet går i gang. Hvis vi fx skal lægge et epoxy-gulv, tilbyder vi i mange tilfælde at lave en prøveplade, så du som kunde har en klar idé om det færdige resultat. Vel at mærke uden, at det koster dig ekstra.

Og så sørger vi naturligvis for at dække grundigt af og rydde pænt op efter os – det manglede jo bare, når du inviterer os ind i dit hjem.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud på at spartle, male, tapetsere eller lægge epoxy-gulv. Vi står klar til at dele fire generationers erfaring med dig.

ERHVERV

I mere end 40 år har erhvervskunder været en stor del af Wilhelmsen Maler. Lige siden erhvervslivet for alvor tog os til sig i 1970’erne, har fleksibilitet og gode resultater været nøgleordene. Vi ved, at det koster, når samlebåndet står stille. Derfor arbejder vi gerne i weekenderne, så vi ikke går af vejen i hverdagene. Og hvis vi alligevel er nødt til at gå i vejen, gør vi det så hurtigt som muligt – selvfølgelig uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Vi er også bevidste om, at kommunikation er vigtigt for at få tingene til at glide. Det kan jo ske, at den medarbejder, der har bestilt os til at komme, ikke er der den dag, vi skal i gang med arbejdet. Og at dem, der er tilbage, ikke har set beskeden om, at vi kommer. Den slags tager vi helt ovenfra, imens vi snakker os til rette og bidrager til, at den gode stemning bliver bevaret.

Vi udfører naturligvis alle typer traditionelt malerarbejde. I kraft af vores lange samarbejde med erhvervslivet har vi dog også et indgående kendskab til epoxy-belægninger. Epoxy har mange fordele. Det er fuldstændigt plant og uden fuger, hvilket gør det nemt at rengøre. Det er stærkt nok til at klare kørsel med truck, men alligevel blødere at gå på end et gulv af rå beton. Og så er det kun fantasien, der sætter grænser for farver og mønstre i et epoxy-gulv.

Skal det være ekstra blødt at gå på, klarer vi også gulve i epoxy-materialet polyuretan, som foruden at være stødabsorberende også er antistatisk.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud på malerarbejde eller nyt gulv i din virksomhed. Vi står klar til at dele fire generationers erfaring med dig.

BUTIK

I vores Wilhelmsen Farver & Pensel – JOTUN Tønder kan alle købe de produkter, som de professionelle malere bruger. Jens Wilhelmsen, der er tredje generation efter grundlæggeren af Wilhelmsen Maler, står for den daglige drift af butikken på Kæragervej i Tønder. “Kunderne i butikken fortæller tit, at de har ledt forgæves efter den rigtige løsning på internettet i dagevis, inden de går glade herfra,” siger Jens Wilhelmsen og fortæller, at han med glæde øser ud af sin lange erfaring, så folk kan komme i gang med at male i stedet for at lede efter svar på, hvordan de griber opgaven rigtigt an.

Når valget er faldet på JOTUN som leverandør til den nye butik, skyldes det først og fremmest, at JOTUNs produkter ganske enkelt er de bedste på markedet.

“Der sidder den helt rigtige blanding af kemikere og nørder i laboratorierne hos JOTUN,” siger Jens Wilhelmsen.

Han tilføjer, at Jotuns maling i forskellige tests har vist, at den kan klare de tæsk, som hverdagen kan byde på for en maling. Og så toner han naturligvis malingen i den ønskede farve, imens du venter.

Åbningstider: man-fredag 10.00-17.00 lørdag 9.30-12.30 onsdag og søndag lukket lukket.

GARANTI

Vi har godt nok aldrig haft brug for det, men… Som medlemmer af Danske Malermestre er vi omfattet af Håndværkets Ankenævn og Danske Malermestres garantiordning, der har til formål at sikre kunderne et håndværksmæssigt korrekt udført malerarbejde.

Det er desuden din garanti for, at der er styr på overenskomst og et optimalt arbejdsmiljø. De anvendte produkter er godkendte efter de danske regler, og alle malerne bliver lønnet efter danske vilkår.

Garantiordningen dækker op til 100.000 kroner i omkostninger til udbedring ved opgaver udført for privatkunder, hvis der klages over arbejdet, inden der er gået et år fra fakturering. Læs mere her

0 +
ÅRS ERFARING
Maling
Skal det være en nuance af hvid, eller skal der knald på farverne? Vi har produkter i høj kvalitet.
BETONLOOK
En klar epoxy-belægning kan kombinerer betongulvets rå look med en behagelig overflade.
TAPETSERING
Væv, filt eller tapet? Vi har kompetencerne til at få alle typer vægbeklædning til at sidde, lige som de skal.
EPOXY
40 års erfaring med epoxy-gulve, hvor kun fantasien sætter grænser for det visuelle udtryk.
SPARTEL
Starten på et godt resultat. Vi har styr på, hvilken type spartelmasse, der er den bedste til formålet.
METALLIC
Små flager af farvet metal giver epoxy-belægninger et unikt, kunstnerisk udtryk.
RÅDGIVNING
Glans 5 eller 10? Og hvordan ser farveprøven ud på væggen? Vi gør din opgave til en tryg proces.

FÅ ET TILBUD PÅ DIT MALERPROJEKT